Ny campushal

Lokale- og Anlægsfonden støtter udviklingen af en ny campushal.

Den nye campushal skal være samlingspunkt for hele byen. Hallen får en størrelse på cirka 2.000 m2, og planen er, at den skal ligge på en del af det tidligere DSB-areal.

Lokale og Anlægsfonden har tilkendegivet forventet støtte på 10 mio. kr. til den nye idrætshal i Slagelse, hvis projektet lever op til fondens kvalitetskrav, og hvis der er politisk flertal i Slagelse Kommune for at finansiere resten.

Teamet bag vinderforslaget består af CCO Arkitekter, MASU Planning og Rambøll.

Campushallen skal danne rammen om både traditionelle og nye idrætsaktiviteter, ligesom der skal være plads til undervisning, foreningsmøder, musik, foredrag og uformelle opholdszoner. Forventningen er, at hallen i dagtimerne vil blive brugt af uddannelserne, mens borgere og lokale foreninger vil benytte hallen i eftermiddags- og aftentimerne.