Studieliv

Studiejob, priser, tilskud og events for studerende.

Slagelse Kommune er en uddannelsesby med omkring 8000 studerende. Kommunen ønsker at styrke studielivet for de mange studerende, og vi har i den forbindelse lavet en række tiltag, som skal gøre det attraktivt at være studerende i Slagelse Kommune.

4200 Upgrade – Studiejobdating

Ønsker du et relevant studiejob i forbindelse med din studietid i Slagelse, kan Slagelse Kommunes studiejobdating måske være kickstarten på din karriere. Studiejobdating afholdes to gange om året, i foråret og i efteråret.

Slagelse Kommunes Studiepris

Som noget helt nyt har Slagelse Kommune i 2015 valgt at uddele en studiepris én gang om året. Studieprisen er et kontantbeløb på 10.000 kr. som gives til en studerende fra SDU, UCSJ eller EASJ, der har indgået aktivt i et gensidigt værdiskabende samarbejde med en lokal privat eller offentlig virksomhed enten gennem studiejob, projekt/opgave eller speciale.

Forskningens Døgn

Som en del af den årligt tilbagevendende og landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn er Slagelse Kommune selvfølgelig også klar hvert år med events, oplæg og happenings i Kommunens byer.