Om Campus Slagelse

Hvad er Campus Slagelse?

Campus Slagelse er et byudviklingsområde ved Slagelse Station. Over de kommende år skal området forvandles til en levende bydel med uddannelsesbygninger, iværksætterhus, caféer samt masser af nye byrum og pladser.

Campusområdet huser på nuværende tidspunkt Syddansk Universitet og i 2021 rykker Professionshøjskolen Absalon også ind i et nyt byggeri. Målet med at samle uddannelsesinstitutionerne er at skabe plads til et fælles lærings- og studiemiljø på tværs af uddannelserne.

Hvem står bag?

Bag projektet omkring Campus Slagelse står Slagelse Kommune og byens tre videregående uddannelsesinstitutioner: Syddansk Universitet, Professionshøjskolen Absalon og Zealand - Sjællands Erhvervsakademi.

Siden er sidst opdateret 1. marts 2019