Study Start Slagelse 2018

Er du ny eller nuværende studerende på en af Slagelses videregående uddannelser eller VUC? Så kom til stor studiestartsevent onsdag den 12. september på Nytorv og få en sjov og festlig dag med dine medstuderende.

Program for Study Start Slagelse 2018:

Eventen starter kl 12.30, hvor de nye studerende fra SDU Slagelse, Professionshøjskolen Absalon, Erhvervsakademi Sjælland og VUC Vestsjælland Syd mødes på H.P. Hansens Plads. Derfra vil der være optog op gennem bymidten til Nytorv ledet af Gardehusaren.

På Nytorv byder borgmester John Dyrby Paulsen velkommen til byen.

Derefter er der aktiviteter, konkurrencer, musik og hyggelig stemning på Nytorv. Foodtrucks tilbyder streetfood og drikkevarer til studievenlige priser. Alle nye studerende får en goodiebag med bl.a. tilbud og rabatter til byens caféer, restauranter mm. 

Alle studerende fra de videregående uddannelser og VUC velkomne. Eventen slutter kl. 14.30.

Tilmeld dig eventen på Facebook via link her på siden og hold dig orienteret om programmet for dagen. 

Study Start Slagelse er et samarbejde mellem Slagelse Kommune, uddannelsesinstitutionerne og Business Slagelse med bidrag og støtte fra lokale foreninger, butikker, caféer og restauranter i Slagelse. 

 

 

Siden er sidst opdateret 2. august 2018